Vindueskarm

Herunder får du målene, materialerne, monteringen trin for trin og svaret på, hvornår en vindueskarm skal skiftes frem for males.

Hvad skal du bruge?

En stiksav, en vinkel, et vaterpas, kiler og elastisk fugemasse — det er hele listen. Stiksaven klarer træplader, MDF og laminat; granit og marmor saves ikke hjemme, men bestilles i mål. Udvendige plader i murværk lægges i mørtel.

Hvor meget skal en vindueskarm stikke ud?

Nok til at vandet drypper fri af væggen — typisk 2-4 cm ud over vægfladen indvendigt. Udvendige vinduesplader skal stikke længere ud og altid have en vandnæse under forkanten.

Vandnæsen er den lille rille eller kant på undersiden. Uden den løber vandet ind under pladen og videre ind på facaden, hvor det giver skjolder og på sigt frostskader. Det er den mest oversete detalje på en udvendig vinduesplade, og den nævnes sjældent i monteringsvejledningerne.

Hvor højt sidder en vindueskarm?

Vindueskarmen sidder, hvor vinduets bundkarm er — den højde bestemmer du ikke selv. Det, du bestemmer, er tykkelsen på vinduespladen og hvor langt inde i vindueshullet den ligger.

Det praktiske spørgsmål er som regel et andet: er der plads til en radiator under? En vindueskarm, der dækker en radiator helt, sender varmen op ad ruden i stedet for ud i rummet. Lad enten et par centimeters luft bag pladen eller lad den stoppe før radiatorens forkant. Tag samtidig højde for, at der skal være isolering under pladen, hvor den ligger over en kold ydervæg — ellers bliver oversiden kold og giver kondens.

Fald udad — også indvendigt

Udvendige vinduesplader skal have fald væk fra vinduet, så vandet løber ud og ikke ind mod rammen. Et fald på nogle få grader er nok; en plade i vater samler vandet mod karmen.

Indvendigt er fald ikke et krav, men vinduespladen skal slutte tæt mod vinduets bundkarm. Er der en sprække dér, løber kondensvand ned bag pladen, hvor du ikke kan se det — og det er den klassiske grund til, at en vindueskarm rådner nedefra. Fugt bag en plade opdages først, når træet er blødt.

Sådan monterer du en vindueskarm trin for trin

1. Mål lysningen tre steder. Bredden er sjældent ens i top og bund. Skær efter det bredeste mål, og tilpas derfra — du kan altid save mere af, aldrig mindre.
2. Lav en skabelon i pap, hvis vindueshullet er skævt eller har afrundede hjørner. Det er hurtigere end at tilpasse selve vinduespladen et par gange.
3. Sæt stregen med vinkel. Mål længden, og sæt en streg, der er vinkelret på forkanten. Er lysningen skæv, laver du et skråt snit i den ene ende i stedet for at tvinge pladen på plads.
4. Sav pladen til. Med stiksav og dekorsiden nedad på laminat. Slib kanten let, og forsegl endetræet på træplader, før pladen lægges i — det er dér, fugten trænger ind først.
5. Tilpas udskæringerne i siderne, så pladen kan skydes ind under vinduets bundkarm og samtidig ligge an mod lysningen hele vejen. Prøv den af, uden lim, og se efter lys mellem plade og karm.
6. Klods op med kiler, til pladen ligger fast og vandret og ikke vipper. Skal den have fald, sættes kilerne derefter. Kontrollér, at forkanten er parallel med væggen — den er det, øjet ser.
7. Fastgør vinduespladen. Monteringslim på kiler og underlag rækker til de fleste indvendige vinduesplader; skruer bruges, hvor pladen skal kunne bære vægt. Udvendige stenplader lægges i mørtel.
8. Fug mod vinduets bundkarm og mod lysningen med elastisk fugemasse, så fugen er fri hele vejen og kan optage bevægelse — pladen og vinduet arbejder ikke ens. Skal der tapet eller puds op til pladen bagefter, fuges der først, når pudsen er tør.

Hvilket materiale skal du vælge?

• Massivt træ passer i ældre huse og kan slibes og males eller lakeres om. Kræver, at kanterne er ordentligt behandlet, ellers suger endetræet.
• Laminat og MDF er billigt, vedligeholdelsesfrit og tåler vand på oversiden — men en beskadiget kant kan ikke repareres, kun skiftes. Til gengæld er det den nemmeste plade at save selv.
• Granit, marmor og skifer er tungest og dyrest, tåler mest og holder huset ud. Stenplader kræver et helt plant underlag og bestilles i mål efter det færdige udhæng — de kan ikke tilpasses bagefter.
• Udvendige plader i alu eller zink er standard på nyere huse. De skal have vandnæse og skal kunne udvide sig — de må ikke fastgøres fast i begge ender.

Kan man skifte vindueskarm?

Ja, og det er en af de mere overkommelige opgaver — så længe vinduespladen ikke er limet direkte til murværket.

Fremgangsmåden er den samme uanset materiale: skær fugen op langs vinduet og langs lysningen, løsn pladen forsigtigt, og se efter, hvad der gemmer sig under den. Er underlaget fugtigt eller mørkt, skal årsagen findes, før den nye plade lægges — ellers rådner den nye også. Kig samtidig på bagsiden af den gamle plade; er den mørk, mens oversiden ser fin ud, kommer fugten fra fugen mod vinduet.

Er vindueskarmen kun misfarvet eller ridset, kan træ som regel slibes og males om. Er den blød ved forkanten eller ved samlingen mod vinduet, er den for langt, og så skal den skiftes.

Ofte stillede spørgsmål om vindueskarme

Hvad koster en vindueskarm?

Det afhænger helt af materialet. Laminat og MDF er billigst, træ ligger midt imellem, og sten er dyrest — de bestilles typisk i mål og kan ikke tilpasses hjemme.

Hvilken sav skal man bruge?

En stiksav til træ, MDF og laminat — sav med dekorsiden nedad, så klingen ikke flosser den synlige flade.

Kan man lægge en ny vindueskarm oven på den gamle?

Det kan lade sig gøre, men det er sjældent en god idé. Du får ikke set, hvad der er under den gamle, og højden ændrer sig, så den nye kan komme til at spærre for vinduets ramme.

Hvorfor rådner min vindueskarm ved vinduet?

Fordi der er en utæt fuge mod bundkarmen, så kondensvand løber ned bagved. Det ses ikke, før træet er blødt.

Tilbage til oversigten over vinduesmontering