Montering af vinduer i træhus

Hvorfor er træhuse anderledes?

En trækonstruktion arbejder med fugten, og en let ydervæg har ingen mur til at tage vejret. Det giver tre forskelle fra montering i murværk:

• Sætning. Bjælkehuse og huse af massivt træ sætter sig lodret, efterhånden som træet tørrer. Sker det omkring et vindue, der er skruet fast i konstruktionen, klemmes karmen — og så binder vinduet eller revner.
• Dampspærren. I en let ydervæg er dampspærren husets lufttætning. Den skal slutte tæt til karmen hele vejen rundt, ellers presses fugtig indeluft ud i isoleringen.
• Vejrbeskyttelse. Der er ingen murfals til at holde slagregn ude. Inddækningen udvendigt skal gøre arbejdet i stedet.

Afmontering: sådan får du det gamle vindue ud

I et træhus tages det gamle vindue ud indefra, og lufttætningen er det, du skal passe på undervejs. Skær fugen op langs karmen, skru karmskruerne ud, og vip elementet ud, mens en anden holder. Rammerne tages af først på tunge vinduer — de udgør det meste af vægten.

Se efter tre ting, når åbningen står tom: er der fugt i bunden af vindueshullet, er dampspærren hel, og er træet omkring åbningen fast? Skal der laves reparationer, er det nu, det er billigt. Et vindue, der monteres oven på blødt træ, sidder aldrig ordentligt fast.

Sætning: derfor må vinduet ikke klemmes

I et bjælkehus monteres vinduet i en glidekarm, så konstruktionen kan sætte sig uden at hvile på vinduet. Vinduet skrues fast i glidekarmen, og glidekarmen sidder i et spor, der tillader den lodrette bevægelse.

Over vinduet efterlades desuden en sætningsfuge — et hulrum, som fyldes med blødt isoleringsmateriale, aldrig med fugeskum eller noget stift. Skummet ville låse konstruktionen, og så er det vinduet, der tager kræfterne.

I en almindelig træskeletvæg med plader er sætningen langt mindre, men princippet er det samme: vinduet skal have plads at bevæge sig i.

Dampspærren skal slutte tæt til karmen

Det er dampspærren, der afgør, om vinduet giver fugtproblemer — ikke fugen udvendigt.

1. Før vinduet sættes i: planlæg, hvordan dampspærren skal føres frem til karmen. Det er langt lettere end at klemme den ind bagefter.
2. Klæb dampspærren til karmen med et tætningsbånd beregnet til formålet — ikke almindelig tape, som slipper efter et par år.
3. Undgå huller i båndet ved hjørnerne. Hjørnerne er der, det oftest utætter, fordi materialet skal folde.
4. Klem ikke isoleringen sammen i fugen. Sammenpresset isolering isolerer dårligere, og hulrummet skal fyldes løst.

En utæt dampspærre viser sig ikke med det samme. Den viser sig som fugt i isoleringen og som mug i lysningens hjørner efter en vinter eller to.

Udvendig inddækning

Uden mur skal inddækningen både lede vandet væk og give plads til bevægelse.

• Over vinduet skal der være et vandnæse- eller inddækningsprofil, der fører vandet ud foran facadebeklædningen.
• I siderne skal beklædningen slutte til karmen med en fuge eller et profil, der kan optage bevægelse — ikke et stift stød.
• Under vinduet skal der være fald udad, og vandet skal kunne løbe fri af beklædningen.

Er huset beklædt med træ, skal der desuden være ventilationsspalte bag beklædningen, som ikke lukkes af inddækningen.

Rækkefølgen, der virker

1. Kontrollér, at åbningen er i vinkel og har plads til sætningsfugen foroven.
2. Monter glidekarm eller karmtræ, hvis konstruktionen kræver det.
3. Sæt bæreklodser i bunden — vægten skal stå på dem, ikke på skruerne.
4. Stil vinduet i vatter og lod, kil det fast, og kontrollér, at fugen er lige bred hele vejen rundt.
5. Skru karmen fast, og kontrollér, at vinduet går let, før du går videre.
6. Før dampspærren frem, og klæb den til karmen hele vejen rundt.
7. Isolér fugen løst.
8. Monter udvendig inddækning og afslut med vejrbestandig fuge.

Trin 5 kan ikke laves om efter trin 6. Kontrollér, at vinduet åbner og lukker frit, mens du stadig kan komme til.

Fugning og tætning: hvad der må bruges hvor

Tre forskellige produkter løser tre forskellige opgaver, og de kan ikke bytte plads. Det er her, de fleste montager i træhus går galt.

• Tætningsbånd indvendigt mellem dampspærre og karm. Korrekt tætning her er hele pointen; almindelig tape holder ikke.
• Løs isolering i midten. Mineraluld stoppet løst i fugen — ikke presset, og ikke fugeskum i sætningsfugen foroven.
• Elastisk fugemasse udvendigt, som kan optage bevægelse. En hård fugemasse revner i første vinter, fordi træet arbejder mere end mørtel gør.

Fugningen udvendigt er den eneste af de tre, du kan lave om senere uden at åbne konstruktionen. Derfor er det også den, der skal have mindst opmærksomhed, hvis du er i tvivl om, hvor du skal bruge tiden.

Justering efter den første vinter

Et træhus flytter sig mest det første år, og vinduerne skal justeres derefter. Sæt en påmindelse: gå alle nye elementer igennem, når den første fyringssæson er ovre.

• Går vinduet trægt, justeres hængslerne, så rammen har ens spalte hele vejen rundt.
• Er sætningsfugen foroven blevet smallere, er konstruktionen sat sig som forventet — kontrollér blot, at der stadig er luft, og at intet stift materiale er kommet ind i den.
• Trækker det ved bunden, er det som regel kilerne, der har arbejdet sig løse, ikke tætningslisten.

Gælder det en dør i en let ydervæg, er justeringen vigtigere endnu: dørens vægt hænger i hængslerne hele døgnet, og bundstykket skal blive ved med at ligge vandret. Døre i træhuse skal desuden have samme sætningsfuge foroven som vinduerne — ellers er det dørkarmen, der tager husets bevægelse.

Typiske fejl ved montering i træhus

Fem fejl går igen, og fire af dem sker, før vinduet overhovedet sidder fast. De er værd at kende, uanset om du monterer selv eller får hjælp — de kan alle ses under arbejdet.

• Sætningsfugen fyldes med skum. Den hyppigste og den dyreste. Fugeskum er stift; er det først i sporet, hviler konstruktionen på vinduet, og karmen bliver klemt.
• Vinduet skrues direkte i bjælkerne uden glidekarm i et hus af massivt træ. Karmskruerne låser da det, der skal kunne bevæge sig.
• For få kiler. En stabil montering kræver, at karmen understøttes under de lodrette karmdele — ikke kun i hjørnerne. Kiler, der sidder forkert, giver et vindue, der binder efter et år.
• Der monteres efter åbningen i stedet for efter vater. Et ældre træhus har sjældent åbninger i vinkel. Vinduet stilles i vater og lod, og forskellen tages i fugen.
• Dampspærren klemmes ind bagefter. Den skal føres frem, mens der er plads — ikke mases ind, når karmskruerne sidder.

Skifter du alle vinduer i dit træhus i samme omgang, så monter og kontrollér ét element helt færdigt, før du tager det næste ud. Så finder du dine egne fejl på vindue nummer ét i stedet for på nummer otte.

Trævinduer eller alu-beklædte?

I et træhus er begge dele almindelige, og valget handler om vedligeholdelse frem for om montering. Trævinduer passer til huset og kan repareres i det uendelige, men skal males med jævne mellemrum — også på et hus, hvor facaden i forvejen skal behandles.

Alu vinduer med træ indvendigt og en alu-skal udvendigt kræver stort set ingen udvendig vedligeholdelse. Prisen er højere, og udtrykket er et andet: alu-profilen er smallere og mere skarpkantet end en malet trækarm. Monteringen er den samme — sætning, dampspærre og inddækning ændrer sig ikke, fordi vinduet har en skal udenpå.

Ofte stillede spørgsmål om vinduer i træhus

Skal vinduer i et bjælkehus monteres anderledes?

Ja. De skal monteres i en glidekarm med en sætningsfuge over, så huset kan sætte sig, uden at vinduet klemmes.

Må man bruge fugeskum omkring vinduer i træhuse?

Ikke i sætningsfugen over vinduet — skummet er stift og låser konstruktionen. Brug blødt isoleringsmateriale, der kan komprimeres.

Hvordan tætner man dampspærren omkring et vindue?

Med et tætningsbånd beregnet til dampspærre, klæbet til karmen hele vejen rundt. Almindelig tape holder ikke.

Kan man montere vinduer i træhus selv?

Teknisk ja, men dampspærretilslutningen og sætningsfugen er de to steder, hvor fejl er dyre og først opdages efter et par år. Er du i tvivl om nogen af dem, så få det efterset.

Tilbage til oversigten over vinduesmontering