Kondens på vinduer

Dug og kondens er to ord for det samme. Herunder får du de tre steder, dug kan sidde på dit vindue, hvad hvert af dem betyder, hvordan kondensen opstår, og de grænseværdier for luftfugtighed og temperatur, du skal ramme.

Hvor sidder duggen? Det afgør alt

• På indersiden — vanddamp i indeluften. Indvendig kondens skal løses; vandet sætter sig i karm, væg og til sidst i træværket.
• På ydersiden — ingenting. Udvendig kondens er et tegn på, at ruden isolerer godt. Se afsnittet længere nede.
• Mellem de to lag glas, hvor du ikke kan tørre den af — ruden er punkteret og skal skiftes. Det er den eneste af de tre, hvor vinduet reelt er i stykker.

Hvordan dannes kondens på vinduer?

Kondens dannes, når varm luft møder en kold overflade og køles ned under sit dugpunkt. Luft kan holde på en bestemt mængde vanddamp, og jo varmere luften er, jo mere kan den bære. Køles den varme luft af, falder grænsen — og overskuddet må af luften og sætte sig som små vanddråber.

Vinduet er der, det sker først, fordi glasset er den koldeste flade i rummet. Duggede ruder er derfor ikke et vinduesproblem, men et måleinstrument: de fortæller, at den fugtige luft i boligen har nået sin grænse. Er den inderste rude 12 grader og luften 21 grader, opstår dug på glasset længe før noget andet sted i rummet. Når fugtig luft rammer en kold rude, kondenserer fugten — så enkelt er det. Det er også derfor, der dannes dug først i det inderste lag glas og ikke ude i midten af ruden.

Fugten kommer fra dig. En familie på fire afgiver typisk 10-12 liter fugt i døgnet til indeluften: vejrtrækning, bad, madlavning, tøjtørring og planter tilsammen. Det er den mængde, boligen skal af med igen hvert eneste døgn. Sker det ikke, ender fugten på de kolde vinduer.

Hvordan fjerner man dug og kondens på vinduerne?

Ved at fjerne fugten fra luften, før den når ruden. Vil du fjerne dug for alvor, er det luftfugtigheden og ikke glasset, du skal arbejde på. Fem ting virker, og de virker i denne rækkefølge:

1. Luft ud tre gange dagligt — også om vinteren. Fem til ti minutter med gennemtræk skifter luften uden at køle væggene ned. Åbne vinduet på klem hele dagen gør det modsatte: det køler murværket og koster varme uden at flytte noget.
2. Brug emhætten, hver gang du koger vand. En gryde kogende vand afgiver mere vanddamp på en halv time end et menneske gør på et døgn.
3. Lad badeværelsets udsugning køre videre efter badet. Mindst 20 minutter — det er dér, vandet faktisk forsvinder.
4. Tør ikke tøj indendørs. En maskine vådt tøj afgiver to til tre liter vand til luften.
5. Lad vinduets friskluftventil stå åben. Den er sat i for at varetage udluftningen, når du ikke selv gør det. Lukkede vinduer og lukket ventil hele vinteren er den sikreste vej til meget kondens.

Selve duggen tørres væk med en tør klud, så snart du ser den — især i bundkarmen. Det løser ikke årsagen, men det forhindrer, at vandet står og trækker ind i træet, mens du arbejder på luften.

Hvor meget udluftning skal der til?

Grundig udluftning betyder gennemtræk to-tre gange dagligt i fem til ti minutter — ikke et vindue på klem. Det er den ene ting, alle indeklimakilder er enige om, og forskellen på de to metoder afgør, om du får kondens eller ej. Daglig udluftning er altså ikke nok i sig selv; det er måden, der tæller.

Gennemtræk virker, fordi luften udskiftes helt på få minutter, mens vægge, gulv og møbler når at holde på varmen. Et vindue på klem i otte timer flytter langt mindre luft, men når til gengæld at køle murværket ned — og en kold ydervæg er præcis den kolde overflade, du forsøger at undgå. Lidt udluftning hele dagen giver derfor både et dårligt indeklima og en højere varmeregning på én gang.

• Åbn to vinduer i hver sin ende af boligen, så den kolde luft har et sted at komme ind og den varme luft et sted at komme ud.
• Skru ned for radiatoren imens — termostaten skal ikke forsøge at varme udeluften op.
• Luft grundigt ud efter bad, madlavning og tøjvask. Hyppig udluftning lige dér, hvor vanddampen opstår, virker bedre end én lang udluftning senere.
• Undgå lukkede døre til kolde rum. Uopvarmede rum er dem, hvor der kan opstå kondens først — og hvor du opdager den sidst.

Lufter du grundigt ud tre gange dagligt og stadig ser dug på ruderne, er det ikke udluftningen, der er problemet. Så er der enten en fugtkilde, du ikke har fundet, eller også er huset så koldt de steder, hvor der opstår dug, at den fugtige luft kondenserer, uanset hvad du gør. Vil du undgå dug helt, skal begge dele på plads: mindre fugt i luften og varmere flader at ramme.

Hvilken luftfugtighed og temperatur skal du ramme?

Sigt efter en relativ luftfugtighed under 45 % om vinteren og en ensartet temperatur mellem rummene. VELFAC angiver 45 % som pejlemærke og anbefaler samtidig, at intet opvarmet rum kommer under 17 grader, og at forskellen mellem rummene holdes inden for cirka 5 grader. Om sommeren må den relative luftfugtighed gerne ligge højere — det er vinterhalvåret, hvor det er koldt udenfor og ruderne er kolde, der er kritisk.

Grunden til, at en ensartet temperatur betyder noget, er enkel: varm luft vandrer fra det varme rum til det kolde og afsætter sin vanddamp dér. Et koldt soveværelse med døren åben ind til stuen er den klassiske opskrift på dug om morgenen.

Et hygrometer koster under hundrede kroner og er den eneste måde at vide, hvor den relative luftfugtighed i boligen ligger. Uden det gætter du — og meget dug på ét vindue kan lige så godt skyldes en kold krog som et fugtigt indeklima i hele huset. Måler du under 45 % og har dug alligevel, er det ruderne og ikke luften, der er kolde.

Hvordan får du et godt indeklima med i købet?

Kondens er det synlige symptom på et indeklima, der ikke kommer af med sin vanddamp. De samme fem ting, der fjerner duggen, giver et bedre indeklima på alle de områder, du ikke kan se: færre svampesporer, mindre lugt og en luft, der føles varmere ved samme temperatur, fordi tør luft opleves lunere end våd.

Vil du forbedre dit indeklima, er rækkefølgen den samme som mod dug: sænk luftfugtigheden, hold temperaturen ensartet, og lad ventilerne stå åbne. Et sundt indeklima er ikke et separat projekt — det er den samme indsats målt på en anden måde, og et sundt indeklima kommer derfor gratis med, når fugten er under kontrol. Og det er værd at måle: boligens indeklima ændrer sig hurtigere, end man tror, når først tøjtørringen flytter indendørs om vinteren.

Hvorfor dugger 3-lags vinduer udvendigt?

Fordi de isolerer, som de skal. Den yderste rude i et velisoleret vindue får næsten ingen varme indefra. Om natten køles den ned af nattehimlen til under dugpunktet — præcis som en bilrude, der står ude — og så sætter der sig udvendig kondens på glasset.

Det sker oftest klare nætter i forår og efterår, hvor luften er fugtig og himlen skyfri. Duggen forsvinder af sig selv, når solen rammer ruden. Der er intet at reparere, og det er ikke en fejl, du kan reklamere over. Nye vinduer dugger derfor oftere udvendigt end ældre vinduer gør — det er en konsekvens af, at de virker.

Kort sagt: udvendig dug er dokumentation for, at du har gode vinduer. Indvendig dug er dokumentation for, at du har fugtig luft.

Hvorfor er der vand i bunden af mine vinduer?

Det er som regel kondens på indersiden, der er løbet ned ad ruden og har samlet sig i karmen. Duggen bliver til dråber, dråberne løber, og bundkarmen er der, det ender. Kondens på indersiden af ruden er derfor sjældent et problem i sig selv — det bliver det først, når fugten samler sig nede i karmen.

Det haster mere end dug på selve ruden. Vand, der står i karmen, trækker ind i træet: først misfarvning, siden blødt træ, og til sidst råd eller skimmelsvamp i samlingen mellem ramme og karm. Tør det op hver gang med en tør klud, og tryk på træet — giver det efter, er skaden allerede sket.

Kommer vandet kun i regnvejr, er det ikke kondens. Så er det en utæthed i fugen eller i bundrammens afvanding, og det er en anden opgave — se guiden til utætte vinduer.

Hvornår er dug og kondens tegn på noget alvorligt?

Når den holder op med at forsvinde. Dug, der står på ruden hele dagen, eller som kommer igen inden for få timer efter udluftning, betyder, at belastningen er større, end boligen kan aflevere. Det er dér, indeklimaet er ved at give skimmelsvamp.

Kig efter disse fire faresignaler:

• Mørke pletter i hjørnerne af vindueslysningen eller bag møbler ved ydervæg — det er ofte skimmelsvamp i sin tidlige form.
• Blødt eller misfarvet træ i bundkarmen.
• Muglugt i rummet, især om morgenen.
• Meget kondens på ruderne i kolde rum, du ikke bruger — det betyder, at vanddampen vandrer derhen.

Er ét eller flere til stede, er det ikke længere et vinduesproblem. Så er det meget fugt i boligen, og det bør ses efter, før det bliver en bygningsskade. Skimmelsvamp kræver både vand og tid; fjerner du vandet hurtigt nok, når den ikke at sætte sig.

Ofte stillede spørgsmål om dug og kondens på vinduer

Hvordan stopper man kondens på vinduerne?

Ved at sænke luftfugtigheden: luft grundigt ud tre gange dagligt med gennemtræk, brug emhætte og udsugning, tør tøj udendørs, og hold friskluftventilen åben. Sigt efter en relativ luftfugtighed under 45 % om vinteren.

Er kondens på vinduerne farligt?

Ikke i sig selv, men det vand, der giver dug, giver også skimmelsvamp, hvis det bliver stående. Vand i bundkarmen skal tørres væk hver gang.

Hjælper det at skifte til nye vinduer?

Kun indirekte. Nye vinduer har varmere indvendig glasoverflade, så duggen kommer senere — men vanddampen i luften er der stadig og sætter sig så et andet koldt sted, typisk i et hjørne på ydervæggen. Gamle vinduer er sjældent årsagen; de er bare stedet, hvor det bliver synligt. I moderne huse med tæt klimaskærm er det tit udluftningen og ikke vinduerne, der mangler.

Skal jeg lukke friskluftventilen for at spare varme?

Nej. Den giver et lille, konstant luftskifte, som er billigere end at skulle lufte ud oftere — og lukker du den, samler vanddampen sig. Et godt indeklima koster mindre i varme, end de fleste tror.

Hvad er forskellen på dug og kondens?

Ingen. Dug og kondens er to ord for det samme: vanddamp fra luften, der fortættes på en overflade, som er koldere end luftens dugpunkt.

Hvordan undgår jeg dug på vinduerne om morgenen?

Luft ud, inden du går i seng, og lad døren til soveværelset stå åben om natten. Det er de to ting, der flytter mest — et menneske afgiver omkring en halv liter vanddamp i løbet af en nat, og i et koldt, lukket rum ender den på ruden.

Hvorfor får jeg dug i ét rum og ikke i de andre?

Fordi det rum enten er koldere end resten eller får tilført mere vanddamp. Kolde vinduer i et uopvarmet soveværelse giver dug ved langt lavere luftfugtighed end i stuen. Hold temperaturen mere ensartet — højst cirka 5 graders forskel mellem rummene.

Tilbage til oversigten over vinduesproblemer