Punkteret rude

Hvordan kan man se, om ruden er punkteret?

Duggen sidder mellem de to lag glas. Det er det afgørende kendetegn på punkterede termoruder, og det er nok til at stille diagnosen.

Tre synlige tegn, der bekræfter det:

• Dug, du ikke kan tørre af. Tør både inderside og yderside — sidder sløret der stadig, er det inde mellem glassene.
• Duggen skifter i løbet af døgnet. Den kommer typisk frem, når solen varmer termoruden, og forsvinder igen om aftenen. En rude med indeklimadug opfører sig omvendt.
• Et blivende, mælkehvidt skær eller kalkspor langs kanten. Det er mineraler, som fugten har efterladt over tid, og de forsvinder aldrig igen. På små ruder ses det først i hjørnerne.

Er duggen derimod på indersiden eller ydersiden, er ruden ikke punkteret — se guiden til kondens på vinduer, hvor forskellen er beskrevet.

Hvorfor punkterer en termorude?

Fordi kantforseglingen har en begrænset levetid. En termorude består af to lag glas med en afstandsliste med tørremiddel imellem, og uden om den en forsegling, der skal holde fugten ude og gassen inde. Den forsegling arbejder hver eneste dag: glassene udvider sig i sol og trækker sig sammen i kulde. Når forseglingen giver efter, kan der trænge fugt ind, og så er punkteringen et faktum. Den går ikke tilbage.

Det, der får termoruder til at svigte hurtigere:

• Sol og varme. Syd- og vestvendte termoruder punkterer oftest.
• Vand, der står i bundkarmen. Er afvandingen stoppet, står kanten af ruden i vand — og det er netop kanten, forseglingen sidder i. Står vandet i falsen under glaslisterne, punkterer ruden hurtigere, uanset hvor den vender.
• Skævheder og spændinger i vinduesrammen, som presser på glassene.
• Alder. Ingen forsegling holder evigt, og punkteringer kommer sjældent alene: er én rude gået, er resten på samme facade som regel lige efter.

Hvor meget isolering mister en punkteret rude?

Mindre end de fleste tror — den store forskel ligger ikke i punkteringen, men i hvad du skifter til. Det er værd at have styr på, fordi det ændrer regnestykket: du skal ikke skifte ruden for at genvinde det tabte, du skal skifte den for at få en langt bedre rude ind.

Punkterede termoruder har mistet deres gasfyldning, og hulrummet står nu åbent mod udeluften. Det giver dårligere isolering, men gamle termoruder var aldrig særlig gode til at begynde med: de har hverken lavemissionsbelægning eller argon. Udskifter du dem til moderne energiruder, får du derimod noget, der er i en anden klasse — og forskellen på de to u-værdier er langt større end det, punkteringen i sig selv har kostet.

Tallene er Videncenter for Energibesparelsers og SparEnergis. Moderne energiruder i to lag kommer ned til en U-værdi på 1,0 W/m²K for selve ruden, tre lag helt ned til 0,52 — og hele vinduet med en 2-lags energirude lander typisk på en Uw omkring 1,3. Gamle termoruder ligger omkring 3. Jo lavere u-værdier, jo mindre varmetab, og det er den forskel, der står på varmeregningen.

Forskellen skyldes to ting, som en almindelig termorude ikke har:

• Lavemissionsbelægningen. I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en usynlig belægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags energirude er både det inderste og det yderste glas belagt på den flade, der vender mod midterglasset. Det er dét, der gør energiglas til energiglas.
• Argon i hulrummet. Argon er tungere end luft og mindsker den cirkulation, der ellers opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden. Det er den gas, der siver ud, når ruden punkterer.

Én regel er værd at kende, før du bestiller: skifter du kun ruden og ikke hele vinduet, er kravet, at det ikke må blive værre. Der stilles altså ikke krav om en bestemt energiklasse på ruden alene, som der gør, når hele vinduet udskiftes — men den nye rude må ikke isolere dårligere end den, der sad der. I praksis er det svært at ramme forkert, hvis du vælger en moderne energirude.

Kan man reparere en punkteret rude?

Nej — ikke så isoleringsevnen kommer tilbage. Der findes en metode, hvor der bores små huller i glasset, ruden tørres ud og forsynes med ventiler. Duggen forsvinder, og udsigten bliver klar igen.

Men argonen kommer ikke tilbage, og hulrummet er derefter åbent mod udeluften. Ruden fungerer altså optisk, ikke energimæssigt. Skal vinduet holde på varmen, er udskiftning den eneste rigtige løsning — og så er det samtidig chancen for at komme fra en gammel termorude til en energirude.

Hvad koster det at skifte en punkteret rude?

Kilderne angiver typisk mellem 1.500 og 6.500 kr. pr. rude — og spændet skyldes størrelsen og om vinduesrammen kan blive siddende.

Kilde	Angivet prisspænd pr. rude
Primabolig	ca. 2.000-4.000 kr.
Boligekspertise	ca. 1.500-6.500 kr.

Tallene er kildernes egne og skal læses som størrelsesorden, ikke som tilbud. Det, der flytter prisen mest:

• Kun ruden eller hele vinduet. Er rammen sund, sættes der nyt glas i alene, og det er væsentligt billigere end et nyt vindue. Viser rammen tegn på råd eller anden nedbrydning, udskifter man i stedet hele vinduet.
• Størrelse og vægt. Store ruder kræver to mand og nogle gange lift.
• Glastype og antal lag. Tre lag koster mere end to i både glas og montering, og energiglas koster mere end almindeligt glas.
• Særlige typer. Ovenlys, buede ruder, lydglas og sikkerhedsglas ligger over normalen.
• Antal på én gang. Flere ruder i samme omgang deler kørsel og opstart.

Skal du have alle ruder på en facade skiftet, er det derfor næsten altid billigere pr. stk. at samle det i én opgave — og det er også dér, en professionel glarmester kan give den skarpeste pris. Bed om prisen på nye termoruder både med og uden opgradering til energiruder; forskellen er som regel mindre, end folk tror.

Er en punkteret rude dækket af forsikringen?

Som hovedregel nej. Punktering er en gradvis nedslidning af forseglingen, og husforsikringer dækker pludselige skader — ikke slid.

Tre steder er det alligevel værd at kigge:

• Glasdækning på husforsikringen dækker typisk brud og revner, altså glas, der går i stykker. Det er ikke det samme som punktering, men vilkårene er forskellige fra selskab til selskab, så læs din egen police.
• Producentgarantien. Termoruder leveres med garanti mod punktering, og længden varierer mellem producenter. Garantien regnes fra rudens produktionsdato — og den står som regel stemplet i afstandslisten mellem glassene. Kig efter den, før du bestiller nye termoruder; er ruden nyere, end du tror, kan skaden være dækket.
• Ejerskifteforsikring. Var ruden punkteret allerede ved overtagelsen og ikke nævnt i tilstandsrapporten, kan der være dækning. Det afhænger af rapportens ordlyd.

Bor du til leje, er udskiftning som udgangspunkt udlejers ansvar, fordi det er slid på bygningen og ikke på din brug af den.

Skal en punkteret rude udskiftes med det samme?

Den haster ikke som en akut skade, men der er tre grunde til ikke at lade den sidde. Og bemærk, at den vigtigste af dem ikke er varmetabet:

• Den kolde rude giver kondens. Et punkteret vindue har en koldere indvendig glasflade, og det giver mere indvendig dug — som ender som vand i bundkarmen og på sigt råd i træet. Den skade koster mest at rette bagefter, og den rammer rammen, ikke kun glasset.
• Producentgarantien løber ud. Venter du, mister du muligvis en dækning, du havde. Tjek produktionsdatoen i afstandslisten, før du beslutter dig.
• Varmeregningen. Varmetabet fortsætter hele fyringssæsonen — og hvert år, du venter, er et år, hvor du heller ikke har den energirude, der kunne have sparet 100 kWh pr. m².

Er ruden punkteret i et rum, du sjældent opholder dig i, kan den vente til næste samlede opgave. Er den i stuen eller soveværelset, bør den udskiftes inden vinteren.

Ofte stillede spørgsmål om punkterede ruder

Hvad koster det at få skiftet en punkteret rude?

Kilderne angiver typisk 1.500-6.500 kr. pr. rude afhængigt af størrelse, glastype, antal lag og om rammen kan blive siddende. Flere ruder på én gang er billigere pr. stk.

Hvor meget dårligere isolerer en punkteret rude?

Den har mistet sin argonfyldning, men en gammel termorude isolerede aldrig godt. Det interessante tal er derfor gevinsten ved at skifte: 100 kWh pr. m² om året ved skift til en 2-lags energirude og 110 kWh ved en 3-lags.

Er en punkteret rude dækket af forsikringen?

Som hovedregel nej — det er slid, ikke en pludselig skade. Tjek i stedet producentgarantien; produktionsdatoen står typisk stemplet i afstandslisten mellem glaslagene.

Skal den nye rude opfylde et energikrav?

Skifter du kun ruden, er kravet, at det ikke må blive værre — den nye rude må ikke isolere dårligere end den gamle. Skifter du hele vinduet i en helårsbolig, gælder der derimod krav om energimærke A.

Kan man selv skifte en termorude?

Det kan lade sig gøre i trærammer med glaslister, men ruderne er tunge og skøre, og forkert klodsning giver ny punktering. Til store ruder og til plast- og alurammer bør det overlades til en glarmester.

Hvor længe holder en termorude?

Der er ingen fast levetid. Placering afgør mest — syd- og vestvendte ruder og ruder, hvor der står vand i bundkarmen, punkterer tidligst.

Kan man se på ruden, hvornår den er lavet?

Ja. Produktionsdatoen er som regel stemplet i den metalliste, der sidder mellem de to glaslag. Kig langs kanten, når solen står på ruden.

Tilbage til oversigten over vinduesproblemer