Skimmelsvamp er et resultat af, at vore dages boliger er alt for tætte og velisolerede. Efterisolering og moderne, tætsluttende vinduer med energiglas betyder, at den friske luft har svært ved at komme ind i huset. Det har øget kravene til ventilationsløsninger i boligerne – men dem glemmer vi oftest at bruge. Resultatet bliver irriterede luftveje, større sygefravær og at beboerne udvikler astma og allergier på grund af skimmelsvampeangreb.
Skimmelsvamp er en fællesbetegnelse for flere forskellige former for svampevækster, der trives godt på steder, hvor der er fugtigt. Udover fugt kræver de, at der er et organisk materiale til stede, som de kan gro på. Derfor ses de tit i skove og moseområder, hvor både fugt og organisk materiale er tilgængelige sammen med en vis portion varme.
Så længe skimmelsvampene lever ude i naturen, er de helt uproblematiske at omgås for mennesker. Men desværre får skimmelsvampene bedre og bedre levemuligheder og vækstbetingelser i vores boliger. Det skyldes primært, at moderne isolering og mere energirigtige vinduer har gjort husene for tætte.
Skimmelsvamp er en trussel mod indeklimaet
Det betyder, at fugten har svært ved at komme ud og at der derfor bliver gode vækstbetingelser for de svampesporer, der kommer med indendørs. De kommer flyvende igennem luften eller sætter sig i vores tøj, så de kommer med ind og så flyver videre indenfor.
Finder de et godt, varmt sted i det fugtige indeklima, går der ikke længe før de begynder at formere sig. Det kan være på væggen bag skabet i soveværelset, på badeværelset eller i bryggerset.
Så snart skimmelsvamp begynder at vokse indendørs, frigiver den nye svampesporer til indeklimaet for at formere sig. Samtidig frigives der også en række sundhedsskadelige giftstoffer – og optræder en eller begge dele i større koncentrationer i indeklimaet, kan de være sygdomsfremkaldende for os mennesker.
Sygdomssymptomer som skyldes skimmelsvamp
Symptomerne på for stor koncentration af skimmelsvampesporer i indeklimaet kan være alt lige fra hovedpine og træthed over åndedrætsbesvær og hyppige forkølelser og til en række forskellige allergiske eller allergilignende reaktioner. Det kan f.eks. være pludselig, uforklarlig hæshed, irriterede eller betændte slimhinder, hyppige anfald af bihulebetændelse, hoste og trykken for brystet.
Samtidig vil personer, der lider af allergier og astma ofte opleve en forværring af disse, ligesom længere tids eksponering for skimmelsvampesporer kan udløse kronisk astma og allergi hos personer, der ellers aldrig har lidt af sådanne problemer før.
Hvordan kan jeg se, om vi har skimmelsvamp?
De fleste skimmelsvampeangreb kan ses som sorte, grå, grønlige, rødlige, gule eller hvide pletter og har skimmelsvampen fået lov at gro lidt mere, bliver den angrebne overflade oftest loden eller pelsagtig. Som sådan skader det ikke den angrebne overflade, da det kan vaskes væk. Men er der f.eks. tapet på væggen, vil dette oftest skulle skiftes, da det let bliver misfarvet af skimmelsvampen.
Skimmelsvampen sætter sig typisk i kanten rundt ved luftet, på fliserne øverst i brusekabine, på murstykket over vinduerne og andre steder, hvor fugt og varme mødes. Men selv om det for det meste er nemt nok at opdage skimmelsvampeangrebet, er det ikke altid angrebet sidder et sted, hvor det er synligt.
På en fugtig ydermur kan skimmelsvampen f.eks. lige så godt gemme sig bag ved en reol eller et skab, eller sætte sig på bagsiden af reolen og skabet. Det kan også sætte sig under tæppet, hvis gulvet eller kælderrummet under gulvet er fugtigt. Tilsvarende kan skimmelsvampen også give sig til at vokse i hulmuren eller mellemrummet mellem en gipspladevæg og en ydermur. Endvidere kan den også sætte sig i tagkonstruktionen. Det sker tit, hvis der er større eller mindre utætheder i taget, hvor fugten kan komme ind.
I sådanne tilfælde kan det være svært at opdage skimmelsvampeangrebet, før det er så voldsomt, at det direkte kan lugtes. Er der steder i boligen, hvor der breder sig en muggen eller indelukket lugt, bør du derfor få undersøgt det nærmere. Det kan være et skimmelsvampeangreb, der er i gang med at sprede sine sporer og andre giftstoffer i indeklimaet.
Test selv for skimmelsvamp
Oplever du eller andre af husets beboere nogle af de sygdomssymptomer, vi har gennemgået tidligere i artiklen her? Eller synes I, at der lugter muggent og indelukket bestemte steder i boligen, er det derfor en god ide at få testet indeklimaet for skimmelsvamp.
Det kan du gøre ved at købe en gør-det-selv test på for eksempel skimmel-svamp.dk. En sådan test kan fås fra under 100 kroner op opefter, ligesom du har mulighed for at købe gør-det selv test for den kræftfremkaldende luftart radon, samt en test som måler fugtigheden i boligen.
Med skimmelsvamp-testen får du klar besked om, hvorvidt der er skimmelsvampesporer tilstede i indeklimaet. Viser det sig at være tilfældet, kan du enten selv begynde at lede efter skimmelsvampeangrebet eller tilkalde fagfolk, som er eksperter i at finde og fjerne skimmelsvamp.
Samtidig er det en god ide at øge udluftningen i de berørte lokaler. Det gøres nemmest ved regelmæssigt, og helst dagligt, at åbne vinduerne i 15-30 minutter for at lufte ud. Derved får fugten mulighed for at komme ud af boligen, indtil du får fjernet skimmelsvampeangrebet og etableret en mere stabil og blivende ventilationsløsning.
Hvis du har rum som nedenstående, så er det bare at få kontaktet en professionel: